torsdag den 7. februar 2008

Alternativ hundetræning er meget oppe i tiden, dette kan være hundesvømning

Hundetræning i vand
Der er flere steder oprettet hundesvømmebasin. Dette er meget fint, men kræver at der er en instruktør til at varetage træningen de første gange.
De fleste hunderacer er ved fødsel tilegnet det gode at kunne svømme, men hvis det ikke bliver prøvet, ved den jo ikke at den kan. Derfor er det meget nødvendig at de bliver fortrolig med vandet, og de lyde der opstår når man bevæger sig i vandet.

Hundesvømmebasin ved Rødekro
I en lille landsby der hedder Hellevad og ligger i nærheden af Rødekro , er der nogle initiativrige unge mennesker , der har lavet en hunde svømmehal i en nedlagt ejendom, adressen er Ørslevvej 17 6230 Rødekro.


Bjarne Sostack og Pia Rix , der selv har 4 hunde (2 Rothweilere og 2 Labradorer), har brugt megen energi og opfindsomhed i deres svømmehal.
Pia er til daglig veterinærsygeplejerske på Gråsten Dyrehospital. Bjarne er praktikeren der har bygget det meste op.
Pia varetager de første gange af træningen i bassinet, derefter kan man selv booke ind med et online system, og køre derud når det passer en selv og hunden.
Se hjemmeside http://www.hellevadhundesvommehal.dk/ eller skriv til Pia og Bjarne på prbs@mail.dk

søndag den 3. februar 2008

Lov om hunde

Hvad siger loven om færdsel med hunde?

Uddrag af § 1 i "Lov om hunde":

Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 månder gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med skildt, der angiver besidderens navn og adresse.

Uddrag af § 3 i "Lov om hunde":

I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser mv. der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge en person, som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale.

Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse skal hundeejeren sørge for, at hunden ikke strejfer om.

fredag den 1. februar 2008

Er vi hundeejere efterhånden ved at blive lidt sløsede?

Som mangeårig hundeejer, irriterer det mig stadig, at blive konfronteret med folk der synes ,at vi er for sløsede med at samle hundens efterladenskaber op.

Jeg må desværre give dem ret, der ligger simpelthen for meget hunde lort rundt omkring på de grønne områder og stier. Uden at prale af mig selv, jeg har 2 hunde, er det faktisk meget nemt at lære sin hund , hvor den må lave sine besørgelser, det kræver tålmodighed.

Hvis man ikke har den tålmodighed kan der jo medtages en pose. Vi bruger meget tid i vores forening, Aabenraa civile Hundeførerforening, til at forklare vores medlemmer, at man skal opføre sig ordentlig med sine hunde, det være sig både med at passe på de ikke bliver agressive, og ikke at generer andre mennesker og dyr. Vedrørende hundelorte har vi også problemet på Dyrskuepladsen, hvor vi træner, der er der også mange der lufter deres hunde og glemmer at bruge posen.

Af Flemming Cornelsen

Registrering/vaccinering af hund

Husk at sikre, at din nye hund er ormebehandlet og vaccineret
Når du henter hunden ved avleren skal du sørge for at den er ormebehandlet og vaccineret første gang.

Registrering af din hund
Den skal så igen efter 12 uger vaccineres igen, og have en chip så den kan blive registreret i Dansk hunderegister, mange hunde bliver også øretatoveret og registreret i Dansk Kennelklub http://www.dansk-kennel-klub.dk/ eller Dansk Racehunde klub http://www.drcdan.dk/